En lærestreg
Der er startet en sær pige i min klasse. Hun hedder Lilith. Lilith og jeg er langt fra ens. Lilith hører dødsmetal, får dårlige karakterer og skærer klamme tatoveringer i sig selv. Og rengøringsdamen må altid knokle for at få blodet væk fra hendes mørke bord, udsmykket med en enkelt lille lysestage. Og jeg, ja jeg har altid været et englebarn som får 12 i alle fag.
*Dingelingeling* "I må gerne holde fri!” Råbte Britta ud til 6.x som jeg gik i.
Da jeg skulle hjem samme dag, sagde en stemme bag mig pludselig: "Hey stump, skal vi lege noget sjovt." Jeg vendte mig om. Og der stod Lilith! Jeg samlede mod til mig og sagde: "Lilith, øøh hej." Lilith hævede stemmen. "Er du døv eller skal jeg spørge dig igen?” Svarede hun. Lilith ville nok smadre mig, hvis jeg svarede nej, men på den anden side ville hun nok også smadre mig, hvis jeg svarede ja. Tænkte jeg, og ud af min mund kom noget i retningen af: ”Nej.. Eller.. Ja..”.
Hvad mon hun nu ville sige, tænkte jeg. ”Jeg vidste at du ville være med!” Blinkede Lilith. ”Nej Lilith, du ved slet ikke, hvad jeg ville sva..”. ”Følg mig!” Afbrød Lilith og tog hårdt fat om min arm. Jeg kæmpede imod, men Lilith var og blev stærkere end mig, så jeg måtte vel bare følge med og se, hvad det gik ud på.
Inden jeg fik set mig om var vi ved skolen. Skulle vi mon ned i skolens kælder? Vi gik i hvert fald i den retning. ”Lilith, vi må altså ikke være i kælderen!” Råbte jeg til hende. Jeg fik ikke noget svar. Men ja, jeg gættede rigtigt. Vi skulle ned i kælderen. Jeg ville helst ikke bryde skolens regler, men når det var Lilith blev jeg nødt til det. Sagt på en anden måde, så turde jeg ikke andet.
”Lilith, Hvad skal vi her?” Spurgte jeg. ”Vi skal tilkalde de døde.” Svarede Lilith og satte sig med benene over kors. Jeg satte mig ligesom Lilith. Vi sad i et lille lokale i kælderen. Lilith lagde et gammelt papir på gulvet med alfabetet på og tallene fra 1-9 og en cirkel i midten af papiret. På cirkelen placerede hun et glas med bunden vent op af. Inde i glasset tændte hun et lys og så sagde hun følgende: ”Hvis der er ånder i dette lokale, så giv os et tegn.”
Jeg kiggede på Lilith. ”Hvad skal der så ske nu?” tvivlede jeg.
Lilith tyssede. Vi ventede. Lige pludselig sprang der gnister ud af stikkontakten. Lilith farede op, og løb hen til stikkontakten. ”Lyset dur’ ikke.” Sagde Lilith. Hun så ret bekymret ud. Der gik et stykke tid. ”Knus glasset!” Sagde Lilith og hev fat om dørhåndtaget. ”Knus glasset!” Råbte Lilith endnu engang og bankede på døren. ”Luk os ud!”
Nu var det mig, der blev den stærke. ”Lilith, tag det nu roligt”, hørte jeg pludselig mig selv sige med en bestemt stemme. Lilith var gået helt i panik. Jeg gik over til hende og prøvede at berolige hende, men hun græd og rystede. ”Hvor er du egentlig en stærk pige”, sagde Lilith til mig med tårer i øjnene.
Pludselig hørte vi nogen råbe: ”Hallo, er der nogen?”. ”Ja, råbte jeg, vi er her inde, vil du hjælpe os ud?” Det var pedellen, som kom og lukkede os ud. ”Piger, I skal ikke være hernede, vi har lidt problemer med en af stikkontakterne.”
Lilith så lidt flov ud, hun blev klar over, at det var tilfældigt det med stikkontakten.
Vi fulgtes ad ud af kælderen med pedellen. Vi skulle passere igennem et sidste rum, før vi nåede ud i friheden. Lyset var gået i rummet.
Vi gik ind i rummet, døren smækkede bag os, da pedellen pludselig sagde: ”Det siges, at der er spøgelser i dette rum”. Vi gøs begge to ved tanken. Vi gik mod den sidste dør ud mod friheden. Pedellen tog i håndtaget. ”Piger, jeg kan ikke få døren op”. ”Åh nej, piger – det er spøgelserne”. Pedellens stemme skælvede pludselig. Men pludselig ændrede hans stemme sig, og han grinede med en hæs latter. ”Nå, piger, ved I egentlig hvem i står her sammen med?”
Lilith og jeg så skrækslagne på hinanden.”I står da sammen med pedellen fjollehoveder”, sagde han med sin almindelig stemme og åbnede døren. ”Så har I to vist fået gys nok for i dag”, sagde han grinende.
